Fortrydelsesret på lån: sådan fortryder du

Reglen står i kreditaftalelovens § 19 på retsinformation.dk. Første linje lyder: “Forbrugeren kan inden for en frist på 14 kalenderdage fortryde en kreditaftale.”

Du skal ikke give en grund. Og loven skelner ikke mellem et lån, du har optaget på nettet, og et lån, du har skrevet under på i banken. Reglen gælder kreditaftaler med forbrugere – altså også et almindeligt forbrugslån, et banklån og et billån.

Fortrydelsesretten er ikke det samme som at betale lånet ud før tid. Når de 14 dage er gået, kan du stadig indfri lån før tid, men så gælder andre regler for, hvad långiveren må kræve.

Fristen løber fra den dag, kreditaftalen er indgået. Har du først senere fået aftalevilkårene og de oplysninger, långiveren skal give dig, løber fristen fra den dag, du får dem.

Blandt oplysningerne er selve fortrydelsesretten: fristen, hvordan du bruger den, og hvor mange kroner der løber på i rente pr. dag. Mangler de oplysninger i din aftale, er fristen ikke begyndt at løbe.

Det er altså ikke dagen, hvor pengene går ind på din konto, der tæller. Bliver lånet udbetalt en uge efter, at du skrev under, har du kun en uge tilbage af fristen.

Det er nok, at beskeden er sendt, inden fristen udløber. Den skal være på papir eller i en anden form, långiveren kan gemme – for eksempel en e-mail eller en besked i netbanken.

Forbrug.dk, den offentlige forbrugerportal, anbefaler, at du fortryder skriftligt og sørger for dokumentation for, at beskeden er sendt. Et telefonopkald kan du ikke bevise bagefter.

Har du købt en forsikring eller en anden ydelse sammen med lånet, falder den aftale også væk, når du fortryder lånet.

Du betaler det lånte beløb tilbage. Dertil kommer renter fra den dag, du fik pengene, til den dag, du betaler dem tilbage. Renterne regnes efter den debitorrente, der står i aftalen.

Det skal ske uden unødig forsinkelse og senest 30 kalenderdage efter, at du har sendt din besked. Renterne løber, indtil pengene er betalt. Jo før du betaler, jo færre renter.

Långiveren må ikke kræve anden betaling for, at du fortryder. Eneste undtagelse er omkostninger, långiveren har betalt til offentlige myndigheder og ikke kan få igen. Gebyrer, du betalte, da lånet blev oprettet, skal långiveren betale tilbage – det skriver forbrug.dk.

Er lånet ikke udbetalt endnu, er der ingen renter at betale.

Hvornår gælder fortrydelsesretten ikke? Loven nævner to slags lån direkte. Realkreditlån – lån med pant i fast ejendom, der bygger på obligationer – er undtaget i § 19. Det samme er en kassekredit, der skal betales tilbage på anfordring eller inden tre måneder. På anfordring betyder, at banken kan kræve pengene, når den vil.

Dertil kommer kreditter, som kreditaftaleloven slet ikke gælder for. Så er der heller ingen fortrydelsesret efter § 19. Det er blandt andet kredit, der er rentefri og uden omkostninger, og kredit, der skal betales tilbage inden tre måneder og kun har ubetydelige omkostninger.

Leasing uden pligt til at købe er også udenfor. Og loven gælder kun kredit til forbrugere. Et lån til din virksomhed kan du derfor ikke fortryde efter den regel.

Et billån til en privatperson er omfattet. Men det er lånet, du kan fortryde. Loven siger ikke, at købet af bilen går tilbage. Spørg forhandleren, hvad der gælder for købet, før du fortryder lånet.

Fortryder du på dag 14 og betaler samme dag, koster det 384 kr. ved 10 pct. i rente. Venter du de 30 dage ud, har du haft pengene i 44 dage, og regningen er 1.205 kr. Ved 16 pct. er den 1.929 kr.

Dit eget tal står i låneaftalen. Långiveren skal oplyse, hvor mange kroner der løber på i rente pr. dag. Gang det med antal dage, du har haft pengene.

Skal du ud og finde et nyt lån bagefter, så brug dagene på at sammenligne lån på samme beløb og samme løbetid.

Vil du se konkrete tilbud? På forsiden samler vi lån fra bank og låneformidlere.