Afdragsfrihed på lån

Et lån har to dele i ydelsen: renter og afdrag. Renten er prisen for at låne pengene. Afdraget er den del, der nedbringer gælden. Ved afdragsfrihed er der en periode, hvor du kun betaler renten. Gælden er den samme, når perioden slutter, som da den begyndte.

Afdragsfrihed er mest kendt fra boliglån. Ved et realkreditlån kan afdragsfriheden være op til ti år. Efter perioden begynder du at afdrage på lånet. Hvilke muligheder du har, afhænger af realkreditinstituttet og lånetypen, og du skal spørge den, der yder dit lån. Se guiden til boliglån og realkredit.

Forbrugslån er normalt bygget som lån, hvor du afdrager fra første måned. Spørg altid långiveren, hvis du har brug for en anden afdragsform. Du skal regne med, at en afdragsfri periode ikke er en fast ret, og at långiveren vurderer, om du kan betale den højere ydelse bagefter.

Tag et lån på 1.000.000 kr. med en rente på 4 pct. Som annuitetslån over 30 år er ydelsen 4.774 kr. om måneden. Med ti års afdragsfrihed betaler du kun renten i de første ti år, altså 3.333 kr. om måneden. Derefter skal lånet afdrages over de resterende 20 år, og ydelsen stiger til 6.060 kr.

Forskellen er tydelig. Med afdragsfrihed sparer du 1.441 kr. om måneden i ti år. Til gengæld skylder du stadig hele millionen, mens du i annuitetslånet har nedbragt gælden til 787.840 kr. Og når afdragene begynder, stiger ydelsen med 2.726 kr. om måneden. Renterne i alt bliver højere, fordi gælden er højere i længere tid.

Eksemplet forudsætter en fast rente. Er renten variabel, kan ydelsen i den afdragsfrie periode stige eller falde, og når afdragene starter, kan ydelsen stige på to fronter: afdrag og rente. Det er en risiko, du bør tænke ind. Se fast eller variabel rente.

Afdragsfrihed er ikke godt eller skidt i sig selv. Det er et værktøj, der flytter betalingen fra nu til senere. Det kan give luft i en periode, men det gør ikke lånet billigere. Du bør kunne forklare, hvorfor du vil have afdragsfrihed, og hvad der er anderledes, når perioden er slut.

Det taler for

• Du ved, at din økonomi bliver bedre. For eksempel fordi en anden gæld er betalt, eller fordi du forventer højere indkomst.
• Du bruger den frie plads til at samle en buffer eller til at betale dyrere gæld af først.
• Det er en kort overgangsperiode, hvor ydelsen ellers ville være svær at betale.

Det taler imod

• Du udskyder bare problemet. Ydelsen bliver højere, når afdragene begynder.
• Gælden bliver ikke mindre, og du er mere sårbar, hvis renten stiger eller din indkomst falder.
• Hvis boligens værdi falder, kan gælden stå højere i forhold til værdien, end du regnede med.
• Du betaler flere renter i alt.

Brug den frie plads til noget, der gør din økonomi stærkere. Har du dyrere gæld, for eksempel et forbrugslån, kan det være bedre at bruge pengene på den. Se guiden til at samle lån.

Afdragsfrihed er mest udbredt på boliglån, hvor beløbene er store, og hvor en lavere ydelse kan gøre en stor forskel i husholdningens budget. Det er også her, forskellen på afdragsfri og afdragspligtig ydelse er størst i kroner. På et lån på en million kan den i eksemplet ovenfor løbe op i flere tusind kroner om måneden.

Afdraget på et boliglån er også en slags opsparing. Når du afdrager, nedbringer du gælden og øger din egenkapital i boligen. Ved afdragsfrihed sker det ikke, og din egenkapital stiger kun, hvis boligens værdi stiger. Det kan du ikke regne med. Priser kan også falde, og så står du med en gæld, der ikke er blevet mindre.

Det betyder også, at du i afdragsfriheden er afhængig af, at du kan sælge boligen til en pris, der dækker gælden, hvis du får brug for at flytte. Har du kun betalt renter, har du ikke bygget noget nyt op i boligen, medmindre markedet har hjulpet dig.

Vælger du afdragsfrihed for at få luft i økonomien, så lav en plan for, hvad du bruger pengene på. En mulighed er at lægge forskellen til side hver måned, så du har et beløb til rådighed, når afdragene begynder. Du kan også bruge den til at betale dyrere gæld af, som beskrevet i guiden til at betale gæld hurtigere.

I den afdragsfrie periode er ydelsen alene renten. Har lånet variabel rente, følger ydelsen renten direkte. Stiger renten med et procentpoint på et lån på en million kroner, stiger renten pr. år med 10.000 kr., altså cirka 833 kr. om måneden. Det beløb kommer oveni, hvad du skal betale, og det skal du kunne bære.

Banker og realkreditinstitutter vurderer typisk, om du kan klare en højere rente. Det er en del af en forsvarlig låneberegning. Du bør selv lave den samme beregning: Hvad sker der med budgettet, hvis renten stiger to procentpoint? Hvis svaret er, at det bliver stramt, er det et signal til at vælge et mindre lån, en fast rente eller en afdragsform med afdrag fra start.

Fast rente giver dig tryghed i perioden, men prisen er, at du ikke får gavn af, hvis renten falder. Du kan læse mere om fordele og ulemper i guiden til fast eller variabel rente.

Spørg konkret, hvad afdragsfriheden betyder for dit lån, og få svaret på skrift. Mange fejl opstår, fordi forbrugeren ikke havde regnet med, at ydelsen stiger markant senere.

1. Hvor længe kan jeg være afdragsfri, og kan perioden forlænges?
2. Hvad bliver ydelsen, når afdragene starter, og hvad bliver den, hvis renten stiger?
3. Koster det et gebyr at få afdragsfrihed eller at ændre aftalen?
4. Skal jeg kreditvurderes igen, når perioden slutter?
5. Hvad sker der, hvis jeg ikke kan betale den højere ydelse?

Banken skal vurdere, om du kan betale lånet. Den kan regne på ydelsen, som den bliver, når afdragene starter, og ikke kun på den afdragsfri ydelse. Det er også en måde at se, om du selv har råd til lånet på sigt. Læs mere i guiden til kreditvurdering.

Regn også på, hvad du gør, hvis du vil indfri lånet i perioden. Er lånet et realkreditlån, kan du som regel indfri det efter nogle regler. Spørg realkreditinstituttet eller banken om vilkårene, før du binder dig.