Lån ved skilsmisse

Har I optaget et lån sammen, er I medansøgere. Det betyder, at I begge hæfter for hele lånet, ikke hver for halvdelen. Långiveren kan kræve hele beløbet af den ene, hvis den anden ikke betaler. Det er forklaret i guiden til medansøger på lån.

En skilsmisse ændrer ikke på det. Aftalen med långiveren består, uanset hvad I har aftalt indbyrdes. Skriver I i en skilsmisseaftale, at den ene betaler hele ydelsen, binder det ikke långiveren. Betaler den ene ikke, kan långiveren stadig henvende sig til begge.

Det er derfor, I bør rydde op i fælles gæld hurtigt. Hver dag, I begge står på et lån, er en dag, hvor den ene kan komme i klemme på grund af den andens betalinger. Og en restance kan give en registrering, der følger jer begge. Se hvornår man slettes fra RKI.

Der er tre almindelige veje. Hver af dem kræver, at långiveren er med, og at den, der skal overtage gælden, består en kreditvurdering.

• Den ene overtager hele lånet og bliver alene om at hæfte. Den anden bliver løst. Det kræver, at den, der overtager, kan bære ydelsen alene.
• Lånet indfries ved et nyt lån. Den, der har råd, optager et nyt lån og betaler det gamle ud. Se guiden til at indfri før tid.
• Lånet deles i to. Hver optager et mindre lån og betaler sin del af det gamle.

I alle tilfælde skal långiveren vurdere, om den, der skal betale, kan bære ydelsen. Det er den samme kreditvurdering, som guiden til kreditvurdering beskriver. Når I var to, talte to indkomster. Nu er der kun én, og det kan give et andet svar.

En ydelse på 3.114 kr. om måneden er ikke det samme at bære for to som for én. Har den, der overtager lånet, en indkomst efter skat på 19.000 kr. og faste udgifter på 12.000 kr., er rådighedsbeløbet 7.000 kr., før ydelsen kommer til. Efter ydelsen er der 3.886 kr. tilbage. Det er et tænkt eksempel, men det viser, hvorfor långiveren kan sige nej.

Der er en fordel ved at dele lånet i to: Hver betaler kun sin del, og hver kan kreditvurderes på egen indkomst. Til gengæld kan det samlede lån blive dyrere, fordi hvert nyt lån kan have gebyrer og forskellig rente. Regn på begge dele, og sammenlign ÅOP.

Tænk på alle fælles forpligtelser: kreditkort, kassekredit, afbetalingsaftaler, abonnementer og regninger i fælles navn. Alt, hvad I begge står på, er noget, I hæfter for. Lav en liste over alt, hvad der løber, og hvem der står på det.

• Lån og kreditter, hvor I begge er skrevet på.
• Kreditkort og kassekreditter med flere kortholdere.
• Afbetalingsaftaler på møbler, elektronik og biler.
• Regninger i fælles navn, for eksempel el og internet.
• Bolig: et fælles boliglån er et særligt område, hvor du bør tale med banken og eventuelt en jurist.

Spørg hver långiver, hvad der skal til for at ændre aftalen. Nogle har faste procedurer, andre vurderer hver sag for sig. Har du en skriftlig bekræftelse på, at du ikke hæfter længere, så gem den. Den kan blive vigtig, hvis der opstår tvivl senere.

Det kan føles ubehageligt at ringe til en långiver midt i en skilsmisse, men det er den hurtigste vej til et svar. Forbered samtalen, så du ved, hvad du vil spørge om, og hvad du vil bede om. Skriv tidspunkt og navn på den, du taler med, og bed om en skriftlig bekræftelse af det, I aftaler.

1. Find aftalen frem og noter lånets restgæld, ydelse og løbetid.
2. Spørg, om långiveren vil lade den ene part overtage lånet, og hvad den skal dokumentere.
3. Spørg, om der er gebyrer ved at ændre aftalen eller indfri lånet.
4. Spørg, hvor lang tid en ændring tager, og hvem der skal underskrive.
5. Bed om svaret på skrift, og gem det sammen med lånedokumenterne.

Er I begge med i samtalen, går det ofte hurtigere. Kan I ikke tale sammen, så kontakt långiveren hver for sig og forklar situationen. Långiveren kan ikke love, hvad den anden part gør, men den kan fortælle, hvad der skal til for at få en ændring godkendt.

De fleste husstande har udgifter, der er delt mellem to. Når I går hver til sit, bliver nogle udgifter dobbelte, for eksempel bolig, el og internet, mens indkomsten kun er din egen. Derfor bør du lave et nyt budget, før du siger ja til at overtage et lån.

• Skriv din indkomst efter skat ned.
• Læg alle faste udgifter sammen: bolig, forsikring, transport, mad og abonnementer.
• Træk udgifterne fra indkomsten. Det er dit rådighedsbeløb.
• Læg ydelsen på lånet ovenpå, og se, hvad der er tilbage.
• Regn med en buffer til uforudsete udgifter.

Banken regner på samme måde, og den lægger typisk også en sikkerhedsmargen ind. Hvis tallene er stramme, så overvej en længere løbetid på lånet eller et mindre lån. Husk, at en længere løbetid giver en lavere ydelse, men flere renter i alt. Se hvad et lån koster i kroner.

Skal du bruge hjælp til overblikket, kan du kontakte en gældsrådgiver eller en jurist. Det gælder især, hvis ydelserne er blevet for store, eller hvis der er uenighed om, hvem der skylder hvad. En tidlig henvendelse er som regel bedre end at vente, til der kommer rykkere.

Følg med i, at ydelserne bliver betalt. Du kan se det på kontoudtog eller hos långiveren. Glemmer den anden at betale, skal du selv sørge for, at det bliver gjort. Det er lettere at betale en enkelt ydelse end at klare en rykker og dens konsekvenser.

Overvej at oprette din egen konto til dine udgifter og dine indtægter, så du har overblik, hvis en fælles konto lukkes. Og skriv alle aftaler ned. Det gælder både aftaler med den anden part og med långiveren. Har I børn, så tænk også på udgifter, der følger af jeres aftale om dem.

Skal du selv optage et nyt lån for at overtage gælden, så brug guiden til at sammenligne lån. Husk, at du skal kreditvurderes på din egen indkomst, og at et nyt lån kan blive dyrere end det gamle, hvis renten er steget.