Medansøger på lån: fordele og hæftelse

Långiveren skal vurdere din kreditværdighed, før du får et lån. Det står i kreditaftalelovens § 7 c. Søger I to, bliver I begge vurderet: indkomst, faste udgifter, gæld og betalingshistorik for jer begge.

Det, långiveren især ser på, er rådighedsbeløbet – altså det, der er tilbage hver måned, når de faste udgifter er betalt. To, der deler husleje, el og forsikringer, har som regel mere tilbage pr. krone i indkomst end én, der betaler det hele selv. Derfor kan en kreditvurdering falde anderledes ud, når I er to.

Det virker også den anden vej. Har medansøgeren selv stor gæld eller en lav indkomst, bliver jeres samlede regnestykke svagere, ikke stærkere.

Den kan gøre det, men ingen långiver lover det på forhånd. Renten på et lån uden sikkerhed bliver sat efter, hvor sikker långiveren er på at få pengene tilbage. To, der hæfter, er en mindre risiko end én.

Tabellen viser, hvad forskellen betyder i kroner, hvis renten ender på 8 pct. i stedet for 12 pct. De to satser er valgt for at vise regnestykket. Hvad I får tilbudt, ved I først, når I har søgt – så sammenlign lån med samme beløb og samme løbetid, både alene og sammen.

En medansøger hæfter ikke for det halve. Når to har skrevet under på samme gæld, er de efter gældsbrevslovens § 2 forpligtet “een for alle og alle for een, medmindre andet er aftalt”. Det hedder solidarisk hæftelse.

I praksis betyder det, at långiveren kan gå efter den af jer, der har pengene. Hvem der brugte lånet, og hvad I har aftalt derhjemme, ændrer ikke på det.

Har den ene betalt det hele, kan han eller hun bagefter kræve den andens del tilbage. Det følger af samme paragraf. Men det er et krav mellem jer to – långiveren har fået sit.

En medansøger er selv låntager. En kautionist låner ikke, men lover at betale, hvis låntageren ikke gør det. Forskellen lyder lille, men loven behandler de to helt forskelligt.

Kautionerer en privatperson for et lån i et pengeinstitut, gælder § 48 i lov om finansiel virksomhed. Banken skal sikre sig, at kautionisten forstår, hvad aftalen indebærer, og aftalen skal være skriftlig. Kautionisten kan ikke hæfte for mere end lånets hovedstol. Banken skal hvert år oplyse, hvor stor gælden er, og give besked senest tre måneder efter en ydelse, der ikke er betalt. Kautionen falder som hovedregel bort efter ti år.

En medansøger har ingen af de rettigheder. Til gengæld tæller medansøgerens indkomst fuldt med i kreditvurderingen fra starten.

Det bestemmer långiveren. Loven siger ikke, hvem der må stå på et lån sammen. Mange långivere tager kun en ægtefælle, samlever eller kæreste som medansøger, fordi I så har fælles økonomi og fælles interesse i at betale.

Medansøgeren skal kunne klare en kreditvurdering på egen hånd. En registrering i RKI eller meget gæld i forvejen gør ansøgningen svagere.

Det skal I have talt om først

Hvem betaler ydelsen, og fra hvilken konto? Hvad gør I, hvis en af jer mister sit arbejde? Og hvad sker der med lånet, hvis I flytter fra hinanden? Skriv svarene ned. Aftalen binder ikke långiveren, men den binder jer to.

Et brud ændrer ikke på låneaftalen. I hæfter begge for hele gælden, indtil lånet er betalt – uanset hvem der beholder bilen eller køkkenet, og uanset hvad I aftaler, når I deler tingene.

Vil den ene ud af lånet, skal långiveren sige ja til det. Långiveren vil typisk vurdere, om den, der bliver tilbage, kan bære lånet alene.