Rykkergebyr og inkasso på lån

Når en ydelse på et lån ikke bliver betalt til tiden, sender långiveren som regel en påmindelse. Hvis den gentages, bliver det en rykker, og til sidst kan sagen gå videre til inkasso. På hvert trin kan der komme et gebyr. Men gebyrerne har et loft.

Reglen står i § 9 b i renteloven. Her står, at fordringshaveren kan kræve et gebyr for rykkerskrivelser, hvis skrivelsen er sendt med rimelig grund. Gebyret må højst være 100 kr. for hver rykkerskrivelse, og der må højst kræves gebyr for tre skrivelser om samme ydelse. Er du i løbende restance om det samme skyldforhold, kan der heller ikke kræves mere end gebyr for tre skrivelser for hele perioden.

Der må kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Sender långiveren to rykkere med fem dages mellemrum, kan han altså ikke tage gebyr for dem begge. Det er en tidsgrænse, som mange overser, når de tjekker en opgørelse.

Fordringshaveren kan også kræve et gebyr for at bede en anden om at inddrive kravet, et inkassogebyr, hvis det sker med rimelig grund. Gebyret må højst være 100 kr. Lovens regler om rykkergebyr og inkassogebyr gælder sammen, så et gebyr kan ikke bruges som en bagvej til at få mere ud af en forsinket betaling.

Reglerne kan i visse tilfælde ikke fraviges til skade for den, der skylder pengene. Står der noget andet i en aftale eller i betingelserne, er det ikke altid gyldigt. Har du fået en opgørelse, hvor gebyrerne ligger over loftet, så skriv til långiveren og bed om en rettet opgørelse.

For omkostninger ved retslig inddrivelse, altså hvis sagen ender i fogedretten, gælder retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Det er en anden regel, og den kan give højere beløb. Pointen er, at det er billigst at tage fat tidligt, før sagen når så langt.

Gebyrerne er små i forhold til de tre ydelser, men det store problem er ikke gebyrerne. Det er, at restancen vokser, og at lånet kan opsiges, hvis långiveren efter aftalen har ret til det. Tag derfor ikke gebyrerne som det eneste mål. Tag fat i selve restancen, før den bliver større.

Det første, du skal gøre, er at åbne brevet og tjekke, hvad der står. Hvilken ydelse drejer det sig om? Hvad er forfaldsdatoen? Hvor meget bliver der krævet i alt, og hvor meget af det er gebyrer? Mange rykkere er sendt, fordi en betaling gik galt, og så er det hurtigt klaret.

Er du i tvivl om, om der er betalt, så find kontoudtog eller kvittering. Er betalingen gennemført, men ikke bogført, så send dokumentationen til långiveren og bed om, at rykkergebyret bliver slettet. Er betalingen ikke sket, så betal hurtigst muligt. Ofte stopper en betaling rykkerne, og du undgår flere gebyrer.

Kan du ikke betale hele beløbet, så ring eller skriv til långiveren, før næste rykker kommer. De fleste har et system til afdragsordninger, og det er langt lettere at lave en aftale, mens sagen stadig er hos långiveren, end når den er sendt til inkasso. Spørg, om du kan få en periode med lavere ydelse, eller om ydelsen kan flyttes til en dato, der passer bedre med din løn. Se også, hvordan afdragsfrihed kan bruges som pusterum, og hvad den koster.

Husk at få aftalen skriftligt. En aftale i telefonen er svær at bevise, hvis der senere opstår uenighed. Bed om en e-mail, der beskriver, hvad I er blevet enige om, og gem den.

Forestil dig, at ydelsen forfalder den 1. i måneden og ikke bliver betalt. Långiveren kan sende en påmindelse få dage senere. Er den ikke betalt, kan der komme en rykker. Skal der kunne kræves gebyr for en ny rykker, skal der være gået mindst 10 dage siden den forrige. Efter tre rykkere kan der ikke længere kræves gebyr for flere rykkere om samme ydelse.

Herefter kan långiveren overveje at sende kravet til en inkassovirksomhed. Kommer der et brev fra inkasso, står der som regel, hvad kravet består af, og hvad du skal gøre. Læs brevet nøje, og kontakt inkassovirksomheden, hvis du vil lave en betalingsordning. Er du uenig i kravet, så skriv det til dem med en begrundelse.

Et ubetalt lån kan føre til, at du bliver registreret som dårlig betaler. Det kan gøre det svært at låne igen. Hvordan reglerne fungerer, og hvordan en registrering slettes, kan du læse i guiden til sletning fra RKI.

Mange rykkere kommer, fordi betalingen trækkes en dag, hvor kontoen er tom. Det kan løses med enkle ting. Vælg en betalingsdato, der ligger lige efter, at din løn er kommet ind. Spørg långiveren, om forfaldsdatoen kan flyttes. Opret en automatisk betaling, så du ikke skal huske den, og sæt en lille buffer af på kontoen, så en uventet regning ikke vælter betalingen.

Har du flere lån, kan det være svært at holde styr på forskellige datoer og beløb. Et samlet overblik i et regneark hjælper. Det kan også være en mulighed at slå flere lån sammen, men det er ikke altid billigere. Se guiden til samlelån, og regn på de samlede omkostninger, før du beslutter dig.

Overvej også, om din månedlige ydelse er sat for højt til dit budget. Det kan ske, når et lån er taget med kort løbetid og høj ydelse. En længere løbetid giver lavere ydelse, men flere renter i alt. Det er en afvejning, og den bør tages, før du kommer i restance.

Får du en rykker, er det første skridt at læse den helt igennem. Se, hvilken regning den gælder, hvad beløbet er sammensat af, og hvilken frist der står. Sammenlign med den oprindelige faktura eller aftale. Det sker, at en regning allerede er betalt, eller at et beløb ikke stemmer. Så skal du gøre indsigelse skriftligt og gemme svaret.

Kan du ikke betale til tiden, så kontakt kreditor, før fristen udløber. De fleste vil hellere have en aftale end en lang sag. Foreslå en konkret betalingsplan med beløb, du kan overholde, og få aftalen på skrift. En plan, du ikke kan holde, gør situationen værre, så vælg et forsigtigt beløb. Se i guiden til rådighedsbeløb, hvordan du finder tallet.

Gem alt: rykkere, mails, aftaler og kvitteringer. Hvis der senere opstår uenighed om, hvad der er aftalt, er dokumentationen din bedste hjælp. Og betal altid den del af kravet, som du er enig i, så uenigheden kun handler om resten.

Er du i gæld til flere, så prioriter de regninger, der kan få størst konsekvens: bolig, varme og lån, hvor der er stillet sikkerhed. Hos långivere, der er indstillet på en aftale, kan det betale sig at tage kontakt, mens du stadig har et valg.